Kort om os
På Urup Damgård bor familien Janbæk Jørgensen bestående af Agnes, Laura, Claus og Pernille.
Pernille, årgang 1988, er uddannet bygningsingeniør og arbejder indenfor vejsektoren. Som barn begyndte Pernille til ridning på Knurreborg i Nyborg og har haft sin daglige gang på rideskolen frem til år 2010, hvor hele familien flyttede hestene til Rynkeby på Pernilles søsters gård.
Claus, årgang 1983, er uddannet mekaniker, men arbejder til daglig indenfor vindmølleindustrien. Som enhver anden gør-det-selv mand er Claus altid god til at bygge og fikse ting her på gården.
Laura, årgang 2013, er parrets største krudtugle, som elsker at komme med i stalden for at fodre hestene og strigle. I januar 2017 fik Laura sin egen pony, Magni, og de to er et helt fantastisk makkerpar.
Agnes, årgang 2016, er den mindste i familien. En glad og travl lille pige, der gerne er med i stalden i hilser på hestene.
Kort om gården
Urup Damgård ligger i Urup mellem Rynkeby og Langeskov på Fyn. Gården er bygget i 1860 og familien købte stedet i juni 2012.
Gården rummer et dejlig stort stuehus, to store haller og to nye løsdriftstalde, hvor hestene kan gå i læ. Claus har i den ene hal sit værksted, og den anden hal er stedets ridehal. Ridehallen er bygget i 1973 og har været anvendt til bl.a. kalklager. I vinteren 2014/2015 blev hallen lavet til ridehal (læs mere under “Faciliteter”).