Opstaldning

Opstaldning af islandske heste i løsdrift

Vi tilbyder opstaldning af islandske heste i løsdrift. Hestene går opdelt i to mindre flokke fordelt på to folde, og på hver fold er der en stald/læskur, som hestene frit kan benytte.

Prisen for opstaldning er inkl. wrap/hø og vitaminer. Kraftfoder står ejer af hesten selv for. Som opstalder indgår man i foderordningen på stedet og har også del i at holde folden ren. Dertil kan købes adgang til vores lækre ridehal til en fin opstalderpris.

Her på gården har vi vores lækre lyse ridehal med en god fiberbund, og i nabolaget findes udendørs dressurbane samt ovalbane som må benyttes. Der er ca. 15 minutters kørsel med trailer til Davindebanen, som vi også ofte besøger ifm. træning.

Har du spørgsmål ift. opstaldning hos os samt status for eventuelle ledige pladser, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Eftersom gården ikke blot er et opstaldningssted, men også vores private hjem er det meget vigtigt for os, at der er den rette kemi med alle vores opstaldere. Derfor tager vi altid et besøg – både så du kan se stedet og høre om dagligdagen for hestene her. Men bestemt også for at mærke, om vi er rette match.

Scroll to Top